Kort (geografi) - Australian Museum

Australian Museum
Australian Museum er et museum beliggende i det centrale Sydney, New South Wales, Australien. Det er Australiens ældste museum og det femteældste naturhistoriske museum i verden. Det er internationalt anerkendt indenfor naturhistorie og antropologi. Det blev planlagt og grundlagt efter samtidens europæiske model som et encyklopædisk varehus med samlinger af hvirveldyr og hvirvelløse dyr, såvel som mineralogi, palæontologi og antropologi. Den antropologiske samling er primært fra indfødte folk i Australien og Stillehavsøerne. I museets tidlige år var indsamling af genstande hovedformålet, og museet byttede ofte genstande med britiske og andre europæiske institutioner. Museets videnskabelige status blev etableret, da Gerard Krefft var kurator fra 1861 til 1874.

Museet er beliggende på hjørnet af William Street og College Street i det centrale Sydney i lokalregeringsområdet City of Sydney. Det var oprindeligt kendt som Colonial Museum eller Sydney Museum. Museet blev omdøbt i juni 1836 til "Australian Museum". Australian Museum med bygninger og samlinger kom 2. april 1999 på kulturarvslisten New South Wales State Heritage Register.

Museet nævnes i digtet William Street af den australske digter Henry Lawson.

Planer om et museum kan spores tilbage til 1821 og Philosophical Society of Australasia. Selskabet startede en indsamling af genstande, men opgav planerne i 1822. I 1826 blev skotten Alexander Macleay udnævnt til kolonisekretær i New South Wales. Han var også entomolog og fellow i Linnean Society of London, Alexander Macleay, og han begyndte straks at arbejde for et museum.

Museet blev grundlagt i 1827 af Earl Bathurst, dengang britisk koloniminister, der skrev til guvernøren i New South Wales, at han ønskede at finansiere et offentligt museum med £200 årligt. Den første lokation var formodentlig et rum i kolonisekretærens kontorer, og det flyttede flere gange de næste 30 år, før det endeligt flyttede til den nuværende bygning i 1849.

 
Kort (geografi) - Australian Museum
Land - Australien
Australiens flag
Australien (Australia), officielt Commonwealth of Australia, er en suveræn forbundsstat i Oceanien. Australien består af kontinentet Australien, øen Tasmanien og omkring 8.000 småøer. Det grænser op til Papua Ny Guinea, Indonesien og Østtimor mod nord, Salomonøerne og Vanuatu mod nordøst og New Zealand mod sydøst. Arealmæssigt er Australien med 7.692.024 km² verdens sjettestørste land, mens landet har indbyggere. Hovedstaden er Canberra, mens den største by er Sydney.

Australien blev befolket af aboriginerne for omkring 50.000 år siden. De var opdelt i omkring 250 nationer, da briterne i slutningen af det 18. århundrede koloniserede landet. I 1606 opdagede hollandske søfarere Australien, men først i 1770 gjorde Storbritannien krav på kontinentet. Den 26. januar 1789 blev straffekolonien New South Wales grundlagt på den australske østkyst. I løbet af de følgende årtier steg befolkningstallet støt. Omkring 1850 havde man kortlagt langt størstedelen af kontinentet, og yderligere fem kronkolonier var blevet oprettet. Den 1. januar 1901 blev de seks kolonier samlet i forbundsstaten Australien. Australien har siden da formået at bevare et stabilt demokrati, organiseret som et konstitutionelt monarki. Landet består af seks delstater og ti territorier. Australien har 24 millioner indbyggere, hvoraf hovedparten bor i byer langs østkysten.
Valuta / Sprog  
ISO Valuta Symbol Betydende cifre
AUD Australske dollar (Australian dollar) $ 2
ISO Sprog
EN Engelsk (English language)
Kvarter (by) - Land  
Museum